Forældre og børn

At få et barn vil for de fleste familier være forbundet med stor glæde. Begivenheden kan/vil også føre mange problemer med sig og give en helt ny dimension i livet.

En kendsgerning er det, at de psykiske forandringer - både for far og for mor - i høj grad vil præge den første tid. Hvordan psyken skal omstilles, tales der uendelig lidt om!

Som nybagt mor kan den nye ansvarsfølelse/ de nye krav let overmande dig, så du i stedet for den totale lykkefølelse føler dig deprimeret, angst og vred - "kan jeg klare det?" Du forstår ikke disse følelser, og føler dig næsten skamfuld over at have negative tanker. Du burde jo være så glad. Det siger alle!!!

Når et barn "har ondt i sjælen" er dette meget ofte et symptom på, at der er noget galt i familien eller i den nærmeste omgangskreds. Når barnet oplever, at der er ubalance i familien, så vil barnet forsøge at genskabe balancen. Børn har en betingelsesløs kærlighed til forældrene, samtidig med, at de er afhængige af forældrenes trivsel og nærvær for at få opfyldt deres behov.

Barnet giver sjældent udtryk for problemerne på en direkte måde. Reaktionen kan give forskelligt udtryk alt efter barnets alder og karakter:

• Det lille barn kan begynde at græde mere og virke utrøstelig
• Barnet kan begynde at tisse i bukserne/sengen
• Det lidt større barn bliver måske mere udadreagerende og opfattes vred

• Et andet barn bliver måske mere indadvendt, stille, passiv og tilpasser sig

Barnet bliver symptombærer for familiens reelle problemer!

Nogle børn får fysiske symptomer som fx hovedpine eller ondt i maven - det kan være svært for familielægen at finde en årsag. I familieterapi inddrages hele familien eller dele af den. Det er vigtigt, at familien sammen får løst op for de negative mønstre, som måske ubevidst er blevet en del af hverdagen.

Det kan være nødvendigt med professionel hjælp for at løse op for disse mønstre.