Tag kontakt
Udfyld formularen, så kontakter jeg dig.
Navn: | |
Email: | |
Telefon: | |
Lavt selvværd
Ofte er det modet/selvværdet, som svigter, når der opstår problemer i arbejds- og privatlivet. Mindreværdsfølelsen kan hindre dig i at tage en konflikt op af frygt for at blive upopulær.
"Alle skal kunne lide mig".
Derfor anstrenger du dig så meget for at gøre andre tilpas, at du glemmer dine egne behov. Du har haft så travlt med at "være god nok".
Lavt selvværd, manglende tro på dig selv har medvirket til, at du måske føler dig fremmed over for dig selv.
Du har påtaget dig offerrollen - men du har ikke valgt den frivilligt. Det hænger i høj grad sammen med psykologiske mønstre, der er blevet grundlagt i din tidlige barndom.
Det kan være svært at ændre. Der er trods alt en umiddelbar tilfredsstillelse forbundet med offerrollen. Du bliver rost for din uselviskhed, hjælpsomhed og hensynsfuldhed, men det har også en pris! Du kan føle dig udnyttet af dine omgivelser.
Udadtil smiler du - også når du inderst inde er irriteret og vred. Du har vænnet dig til at leve i skyggen af andre - både på arbejdspladsen og derhjemme.
Der skal i terapeutisk sammenhæng sættes fokus på dig og din udvikling!
- Hvad vil jeg have?
- Hvad har jeg brug for?
- Hvad gør mig glad?
Du skal ud af den passive rolle og lære at definere din verden, dine behov.
Kun du selv har patent på din egen virkelighed!
Ofte kan det kræve professionel hjælp!